FORLØB






Vi har delt vores behandling op i 2 moduler, så du kan få den behandling, du har brug for:  

1 . Modul starter med motiverende samtaler, og nedtrapning hvis det er nødvendigt. Herefter starter selve primærbehandlingen, hvor du kommer her 3 gange om ugen i 5 uger, til gruppe og samtaler. Du får opgaver med hjem, og der vil være foredrag om alkoholrelaterede emner. Der er 2 familiesamtaler med i forløbet, hvis det er aktuelt.

Alle skal igennem 1. Modul, og nogen kan klare sig med det. Det er for dig der ikke har drukket i en længere perioden, inden du finder ud af, at det er sikrest at gå i behandling, for at få redskaber til en vedvarende ædruelighed. Eller til dig der har været i behandling, og hvor det er gået galt, efter en længere ædru periode. Der kan også være andre årsager, til at det er nok med 1. modul.

I løbet af de første 4 uger i 1. modul, beslutter vi, om det er nødvendigt at fortsætte til 2 . modul. Hvis du vælger at stoppe efter 1. modul, er 3 måneders efterbehandling inkluderet.

2 . Modul giver op til 4 uger ekstra i primærbehandlingen, hvor du fortsætter i grupper, og med samtaler, og får flere redskaber, der forebygger tilbagefald. Det inkluderer flere familiesamtaler og en familiedag (se under "Familien").

 

2 . Modul er for dig, der vil have god tid til din behandling, og måske skal til at starte på et nyt liv uden alkohol.

Der kan være mange årsager, til at du vil have ekstra tid i trygge rammer til at få ordentligt fodfæste. Måske er det gået ud over familieforholdet, eller det kniber med at passe dit arbejde. Nogen skal starte med et nyt netværk, og/eller i et andet miljø.

Det kan være, at du har det meget svært med følelserne, eller at du har en dobbeltdiagnose. Der er mange der har stress og depression, når de starter her. Der er også nogen, der har en travl hverdag, og behøver mere tid til at finde roen.

Har du haft mange år med et overforbrug, tager det længere tid at få det godt igen.

Tager du 2. modul med, er der 6 måneders efterbehandling, og al familiebehandling er inkluderet.


Vi giver behandlingsgaranti til dig der har været igennem både 1. og 2. modul.
Alle får en individuel behandlingsplan, så det kommer til at passe med dit arbejde og andet. Selve primærbehandlingen foregår mandag, onsdag og fredag fra kl. 16. Eller efter aftale.

Hvis du har brug for nedtrapning pga. abstinenser, hjælper vi dig, i samarbejde med en læge. Det er vigtigt, at du får det godt så hurtigt som muligt.
 


Der bliver undervist i emner, der relaterer til alkoholisme. Vi mødes i terapigrupper, så der er tid til at få snakket om, hvordan det går, og hvad der dukker op. Du får opgaver, der hjælper dig til at blive stærkere i det nye liv uden alkohol.

Du får personlige samtaler efter behov, og din partner eller nærmeste vil også blive inviteret med til samtaler, så han / hun kan blive involveret.
Her tilbydes alkoholbehandling i Nordjylland, i en afslappet og rolig atmosfære, hvor tillid og åbenhed er nøgleordene.